Besøg af Dansk Folkehjælp

I stille og overskyet vejr besøgte 30 børn og voksne fra Dansk Folkehjælp den 17. maj Drostrup Put& Take.
Hurtigt blev stængerne rigget til. Nogle med orm, andre med powerbait, og endelig var der nogle der ville prøve at fiske med spinner.
Fiskene var i hopla allerede fra morgenstunden. Der gik ikke mange minutter inden den første fisk var på land.
Lige inden middagspausen begyndte det så småt at regne, men man blev da færdige med at grille pølser og kyllingevinger og -lår som hurtigt blev fortæret.
Selv om det blev ved at regne lidt, stoppede dette ikke deltagerne. Fiskelysten var stor. Der skulle fanges flere fisk. Alt i alt blev der fanget 22 stk.
Så selv i gråvejr får man en god dag, og så godt som alle familier fik fisk med hjem.

 

Ikke alle var tilstede da billedet blev taget.